ENERGI, VELVÆRE OG OVERSKUD

KOSTVEJLEDNING ⎟ HORMONTERAPI ⎟ SUNDHEDSFORLØB

Er du på vej mod overgangsalderen eller måske midt i den, så overvejer du måske hormon­behandling fra din læge.

Der er nogle særlig vigtige valg, du skal være op­mærksom på, for som det er nu, vil du hos lægen formentlig få tilbudt en hormonbehandling i form af Østradiol tilskud eller Progestin (syntetisk Progesteron), som kan øge risikoen for brystkræft og hjerte-karsygdomme. Og du vil som regel ikke få tilbudt andre muligheder. Det vil blive stillet op, som om du enten må leve med risikoen – eller undvære hormon­behandling.

Med dette indlæg vil jeg gerne gøre dig opmærksom på, at du har et valg. Du har valget mellem syntetiske hormoner eller bioidentiske hormoner.

De syntetiske varianter sætter sig på cellernes receptorer, der er beregnet til det naturlige hormon. De blokerer dermed for det naturlige hormon, men de kan ikke udføre alle de væsentlige og i sidste ende livsvigtige funktioner, som det naturlige hormon udfører.

Der kan ske fald i kroppens produktion af Progesteron allerede fra 30´erne og dette fald fortsætter op til overgangsalderen.

Østrogen-niveauet falder ikke tilsvarende i tiden op til over­gangsalderen, som Progesteron gør. Tværtimod bliver det ofte højere end hos yngre kvinder.

Når du nærmer dig tiden omkring overgangsalderen, kan progesteron derfor være det rette valg. Forsøg har vist, at Progesteron alene kan være nok til at fjerne symptomerne, og at det ikke øger risikoen for brystkræft, sådan som Østradiol gør.

Og får du tilbudt Østradiol mod overgangsalderens symptomer, skal du ikke acceptere, at det sker uden samtidigt sup­plement af naturligt progesteron – heller ikke, selv om du har fået fjernet livmoderen. En sund kvindekrop har aldrig produceret udelukkende Østradiol. Den produce­rer både Østradiol og Progesteron.

Giver man Østradiol i den situation, vil det både forværre symptomerne og samtidig øge risikoen for brystkræft, da kroppen vil mangle modspillet fra Progesteron og der kan forekomme en øget risiko for uhensigtsmæssig celledelinger.

I mange tilfælde har det langt mere uskadelige Østriol vist sig at være lige så effektivt mod symptomerne som Østradiol. Østriol kan derfor med fordel vælges i stedet for Østradiol og stadig med supplement af Progesteron.

Progesteron betragtes altså ofte som første valg, når hormonbalancen skal genoprettes, fordi kroppen kan benytte Progesteron selv til at danne andre hormoner samtidig med, at Progesteron har en nedregulerende rolle ift. Østradiol.

Og her kunne der skrives endnu mere om fordelene ved brug af bioidentiske hormoner fremfor de konventionelle tilbud.

Kan du nikke genkendende til én eller flere af disse symptomer;

  • Hedeture om dagen
  • Hedeture om natten, måske skiftevis badet i sved for lidt efter at fryse
  • Hjertebanken om natten for derefter at få en hedetur
  • Søvnbesvær, måske vågner du om natten og ligger lysvågen
  • Uregelmæssige menstruationer
  • Hukommelsen er ikke som den plejer
  • Følelsen af tristhed eller nervøsitet
  • Slimhinder er blevet tørre (øjne, næse, mund og skede)
  • Ofte op og tisse om natten

Så kan det være symptomer på overgangsalderen – og gener du IKKE behøver at affinde dig med.

Du skal vide, at disse symptomer samt flere andre er tegn på, at der er ubalance i hormonerne.

Og inden du overvejer medicin for evt. søvnbesvær, migræne eller anti-depressiva for humøret, så har du altså en anden mulighed end medicin – nemlig at få justeret hormonerne, så de kommer i bedre balance.

Det er helt op til dig og dit valg. Og du kan læse mere om, hvordan du kan komme videre herfra under Menuen; hormonterapi og Priser.

Jeg vil glæde mig til at hjælpe dig til endnu mere Energi, Glæde og Overskud i hverdagen

God dag

Kontakt og hør mere

Har du spørgsmål om forløb eller andre af mine ydelser er du meget velkommen til at skrive her.

Sending

Log in with your credentials

Forgot your details?