ENERGI, VELVÆRE OG OVERSKUD

KOSTVEJLEDNING ⎟ HORMONTERAPI ⎟ SUNDHEDSFORLØB

Er du et ungt menneske, og ønsker du at forbedre dine kostvaner og samtidig få bedre trivsel?

Synes du, at det virker uoverskueligt at ændre på din kost, og har du svært ved at se, hvordan du kan få en sund hverdag ?

Det er i de unge år, at de fleste vaner bliver grundlagt – gode som dårlige. Derfor er det vigtigt, at du i teenageårene eller så tidligt som muligt får nogle gode kostvaner, da kosten er grundlaget for sundhed og trivsel, såvel fysisk som psykisk.

Det er vigtigt, at du selv tager ansvaret for din fysik og dit helbred. Du kan ikke vente på at slik- eller chips poserne bliver mindre, eller der ikke længere bliver solgt 11⁄2 L sodavand og energidrikke i supermarkederne. Det sker nok heller aldrig.

Der skal et bevidst valg til fra din side, hvis du vil leve sundt, for du møder masser af fristelser i dine omgivelser, som du skal være stærk nok til at afvise.

Som det fremgår af nyere forskning, så er der et stigende antal unge mennesker, som har problemer med at holde vægten,  både pga. forkert kost og for lidt fysisk aktivitet.  Kan du nikke genkendende til f. eks. manglende energi ? Uren hud (acne) ? Fylder du for meget de forkerte steder, og er du måske på vej til at udvikle såkaldte “mandebryster” eller “lovehandles”?

Er du parat til at gå imod strømmen og måske også bane vejen for andre og være en god rollemodel?

Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, og du har måske allerede forsøgt at ændre din kost, eftersom du læser med her på siden.

Det behøver ikke at være kompliceret og dyrt at leve sundt. Jeg kan give dig nogle enkle kostråd, som passer til dig og din hverdag, og som sammen med motion og styrketræning vil kunne skabe positive resultater for dig.

 

Ja, tak! Jeg vil gerne have en sund livsstil og forøget energi!

 

Hold dit blodsukker stabilt

Det er vigtigt for dit generelle velbefindende, at holde dit blodsukker stabilt. Et sundt og nærende morgenmåltid er alfa og omega for at sikre en god start på dagen.  Hvis du ydermere springer frokosten over, kan dette være årsag til, at du føler dig drænet for energi allerede tidligt på eftermiddagen. Er du en af dem? Og hvordan ser det ud med morgenmaden?

For at holde dit blodsukker stabilt, kan du med fordel indtage flere små måltider om dagen i stedet for tre store. På den måde risikerer du ikke at fristes til nemme løsninger i form af junkfood med masser af tomme kalorier, fordi du mangler energi til at tilberede ordentlig mad.

Størstedelen af unge menneskers mellemmåltider består kun af tomme kalorier (slik, kiks, sodavand, is), og over 25 % af energien i mellemmåltiderne består af sukker.

Det kan meget hurtigt gå hen og blive en dårlig vane at kombinere dine måltider med TV, Facebook, mobiltelefon eller anden form for distraktion. Koncentrer dig om maden, så du har fokus på, hvad og hvor meget du spiser. Du kommer nemt til at spise for meget, og har svært ved at mærke efter, om du er mæt, hvis du samtidig er optaget af andet end at spise.

 

Alkohol feder mere end du tror

Det er naivt at tro, at du eller nogen anden teenager lever 100 % sundt. Og det behøver du heller ikke. Men hverdagene bør leves sundt, så der bliver plads til udskejelser i weekenden.

Det kan være svært at være teenager med alt, hvad dette indebærer af fester og alkohol. Men husk blot at det tager ca. tre dage for alkohol at forsvinde ud af kroppen, og det vil selvfølgelig have en betydning for din energi de efterfølgende dage og har samtidig konsekvenser for din hud.
Der nemlig masser af sukker i alkohol, og sukker påvirker dit energiniveau. Hvis du får for meget sukker, vil din krop være “på overarbejde”, og mange af kroppens affaldsstoffer der bliver renset ud, vil vise sig som bumser eller acne.

Har du mod på at gøre op med dine gamle vaner og lyst til at få mere energi og overskud til at være fysisk aktiv, så ring eller skriv til mig. Jeg er sikker på, at jeg kan hjælpe dig godt på vej til nye og sunde vaner.

Ja, tak! Jeg vil gerne have en sund livsstil og forøget energi!

 

Kontakt og hør mere

Har du spørgsmål om forløb eller andre af mine ydelser er du meget velkommen til at skrive her.

Sending

Log in with your credentials

Forgot your details?